Vi lever af vores service

"Vi havde for et års tid siden en montør ude og tjekke vores instalation. Sjældent har vi mødt så rar og høflig person, der bare skal gøre sit arbejde. Det gjorde i hvert fald og vi er ikke i tvivl om hvor vi skal henvende os næste gang vi får brug for det. Tak for det!" Sonja og Flemming.

- og vi arbejder hårdt!

Virksomheden blev grundlagt i år 1925 af el-installatør Karl Nielsen, i en lille baggård til ejendommen Kindhestegade 24 i Næstved Centrum.

I år 1950 indgik Karl Nielsen kompagniskab med Arne Carstensen. Udgangspunktet var stadig de beskedne lokaler i Kindhestegade. I ca. 4 år drev de sammen virksomheden, hvorefter Arne Carstensen fortsatte alene. Inden da, i år 1952, investerede virksomheden i deres første bil, en lille brugt Fiat, denne blev et supplement til datidens transportmidler i virksomheden, cyklen.

I år 1973 indgik Arne Carstensen kompagniskab med sin ældste søn Ole Carstensen, sammen fik de opført nye større lokaler og faciliteter til virksomheden. I år 1974 var de nye rammer på Militærvej 19, ca. 4 km. fra selve Næstved centrum klar til indflytning.

Frem til 1989 hvor Arne Carstensen valgte at gå på efterløn, drev de sammen virksomheden, fra dens adresse på Militærvej 19, 4700 Næstved.

I år 2000, samme år som virksomheden kunne fejre sit 75 års jubilæum, kunne Ole Carstensen offentliggøre at han havde taget initiativ til næste generationsskifte. Dette ved at indgå kompagniskab med Anders Petersen.

Anders Petersen startede hos A&O Carstensen i år 1993, først som lærling, og efterfølgende som svend. Anders ansættelse havde i korte perioder været afbrudt af en tid i flyvevåbnet og efterfølgende under studiet til el-installatør.

I perioden fra år 2000 til 2010 havde Ole og Anders 10 år sammen, hvor de begge var ejere af virksomheden. I år 2010 trådte Ole ud af ejerskabet, men fortsatte som ansat i virksomheden i yderligere ca. 3 år.

I starten af år 2014 overtog virksomheden den lokale Mogenstrup installatør, Flemming Steffen Hansen.

Flemming Steffen Hansen ønskede at gå på pension, og med en solid skare af kunder der forventede en god og faglig kompetent service, vurderedes det hurtigt at dette kunne gå godt i spænd med virksomhedens værdigrundlag.

Senere i år 2014 blev Henrik Kjærulff en del af ejerskabet. Henrik havde på det tidspunkt været ansat i virksomheden i ca. 3 år som overmontør. Henrik kom med en baggrund som el-installatør, men havde også erfaring fra leverandør og grossist ledende, bl.a. fra Schneider Electric hvor han havde været produktchef for data materiel, herunder fiberinstallationer m.v.

I år 2015 hvor virksomheden den 2. oktober kunne markere sit 90 års jubilæum, blev de nye rammer på Holsted Park 5, 4700 Næstved samtidig indviet.

De senere år er gået med en gennemgribende digitalisering, hvilket bevirker at den gamle virksomhed, mere end nogen sinde, er klar til fremtiden, og til at servicere sine mange lokale kunde.

Medio år 2017 blev navnet for virksomhedens CVR nr. ændret til "El og Teknik", og både navnene "A&O Carstensen" og "El-installatør Flemming Steffen Hansen" blev registeret som bi-navne. Dette valg blev truffet som en naturlig del, af den konklusion, at det er vigtigt at have de rette kompetencer, og at installationsbranchen i dag er så kompleks, at tiden hvor installatøren på en troværdig måde kan reklamere med "alt i el", er forbi.

Med fællesskabet ”El og Teknik” kan vi trække på de fordele det giver, i relation til kompetencer, kollegaer, indkøb, fleksibilitet og hurtig service, mens vi stadig kan holde vores fokus på den nære kontakt, hvor hver montør/tekniker passer sine egne kunder. Kort sagt er det lykkes at kombinere fordelene fra det at være den lille lokale, med det ”…at være en del af noget større”.

Under fællesskabet "El og Teknik", er der udover tidligere nævnte, desuden "El-firmaet Lodal".

El og Teknik består af et kompetent hold på 30 medarbejdere, fordelt på alt fra montører/teknikere til administrativt personale, fleksjobbere og unge under uddannelse.

Et stort fokusområde er det sociale ansvar, og vi er derfor stolte over, at vi både i år 2017 og 2018, er nomineret til Næstved Kommunes sociale pris, der uddeles til en virksomhed der gør en særlig indsats på dette område.

 

 

 

 

Tidslinje:

1925: Virksomheden blev grundlagt

1950: Arne Carstensen blev medejer

1952: Virksomhedens første bil

1954: Karl Nielsen stoppede

1973: Ole Carstensen blev medejer

1974: Flyttede til Militærvej 19, 4700 Næstved

1989: Arne Carstensen gik på efterløn

2000: Anders Petersen blev medejer

2000: Virksomhedens 75 års jubilæum

2010: Ole Carstensen trådte ud af ejerskabet

2013: Ole Carstensen stoppede

2014: Overtog Mogenstrup installatøren Flemming Steffen Hansen.

2014: Henrik Kjærulff blev medejer

2015: Flyttede til Holsted Park 5, 4700 Næstved

2015: Virksomhedens 90 års jubilæum

2016: Gennemgribende digitalisering af virksomheden

2017: Indgik i fællesskabet "El og Teknik"

A&O Carstensen i profilbeklædning fra CONXION A/S